Politik

Danmarkgade åbnes op som sivegade

Af Theis Søndergaard - ths@danmarkc.tv

Teknisk Udvalg besluttede på deres møde mandag d. 16. september, blandt andet at Danmarksgade skal åbnes op

I dette tv-indslag kan du bive klogere på det seneste møde i Teknisk Udvalg, hvor blandt andet Danmarksgade blev drøftet.

I juni 2024 blev der afsat midler til udviklingen af en analyse for ændring af Danmarksgade som sivegade. Dette værende én af flere prøvehandlinger, der kommer med afsæt i bymidtestrategien.

I analysen er der blevet vurderet ud fra den eksisterende situation, samt mulighederne for åbning af gågaden som ensrettet samt som dobbeltrettet. Analysen viser samtidigt de følgekonsekvenser, ændringer i trafikken vil have på øvrige strækninger indenfor Fredericia Vold.

  • Danmarksgade mellem Vendersgade og Prinsessegade (den nuværende gågade) åbnes for kørsel til varelevering, samt for motorkøretøjer under 3500 kg i hele døgnet.  
  •  Gaden forbliver skiltet som gågade, men med “kørsel tilladt”.
  •  Danmarksgade ensrettes mellem Vendersgade og Købmagergade mod øst. 
  •  Der opmærkes ca. 15 p-pladser i Danmarksgade mellem Vendersgade og Prinsessegade.
  • Der indføres tidsbegrænset parkering på 30 minutter i tidsrummet 9-17 i hverdage og 9-14 om lørdagen.  
  •  Der indføres 1 times parkering 9-17 i hverdage og 9-14 om lørdagen i Danmarksgade mellem Prinsessegade og Købmagergade. Eksisterende standsningsforbud og af- og pålæsningspladser langs vejens nordlige side omdannes ligeledes til 1 times parkering.  
  •  Cykling tillades og muliggøres i begge retninger i hele Danmarksgade.  
  •  Riddergade ensrettes mod syd og der åbnes op ved Danmarksgade. Der tillades cykling mod ensretning. 
  •  Danmarksstræde åbnes ved Danmarksgade og de nordligste ca. 30 meter ensrettes mod syd. Der tillades cykling mod ensretning.  
  •  Gothersgade spærres for kørsel ved tilslutningen til Danmarksgade.  

Så snart byrådet sætter det endelige stempel på åbningen, så går der ikke lang tid før Danmarksgade kan åbnes som sivegade, da blandt andet belægningen der er i gaden for nuværende bibeholdes.

Anlægget vurderes at koste 250.000 kr.