FREDERICIA

Danmarksgade som sivegade – behandles i Teknisk Udvalg mandag

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Høringsfasen er overstået, og Fredericia Kommune havde udsendt 360 høringsbreve – sivegaden kan være færdig i november 2024

Af 360 udsendte høringsbreve er der indkommet 20 høringssvar fra borgere og erhvervsdrivende i perioden 20. august 2024 til 3. september 2024. Nedenfor ses oplistet hovedpunkterne i de høringssvar, der er modtaget.

“Det er forvaltningens opstilling herunder:

  • Der er kommet flere ønsker omkring skråparkering i Riddergade.
    • Forvaltningen vurdere, at det vil kunne lade sig gøre i større eller mindre omfang. Dette vil kræve et særskilt anlægsbudget og en dialog med borger i Riddergade
  • Nogle af høringssvarene fra borgerne udtrykker bekymringer for øget trafik i gaderne og dermed også øget CO2-udledningen.
    • Analysen viser at der vil være øget trafikmængder på Riddergade og Danmarksgade, når der åbnes for trafik. Dette vil gøre at CO2 udledningen øges disse steder, dog forventes det ikke at den samlet CO2-udledning i byen ikke at stige, da der ikke forventes flere biler.
  • Der er modtaget forslag for længden på tidsbegrænset parkering i Riddergade og Danmarksgade fra beboer i Riddergade og Danmarksgade
    • Forvaltningen medtager disse forslag til, når der kigges på den generelle parkering i hele byen.
  • Høringssvar indkommet fra beboer ønsker at Riddergade forbliver lukket.
    • Forvaltningen vurdere at åbning og ensretningen af Riddergade vil være med til at mindske søgningen på en ledig parkeringsplads, da man guides naturligt forbi parkeringspladser. 
  • Indkommende forslag fra beboer omkring ensretningen af Riddergade mod nord.
    • Forvaltningen vurderer, at oversigtsforholdene i krydset Riddergade/Prinsensgade ikke er gode nok til at den øget trafikmængde. En ensretning mod nord besværliggøre en eventuelt mulighed for lukning af Danmarksgade i nattetimer med de automatiske pullerter, for at undgå unødvendig kørsel i sivgaden.
  • Beboer spørger ind til hvilke tiltage, der bliver udarbejdet for at holde hastigheden i sivgaden nede.
    • Forvaltningen vurdere at indretningen af gaden, med parkerede biler, byrumsinventar, belægningen og butikker med kunder, vil være med til at holde hastigheden nede. Derudover er det bekendtgjort, at når der køres ind i et område skiltet med gågade-zone, må kørsel kun ske ved meget lav hastighed (normalt under 15km/t). 
  • Borger synes ikke at gågaden skal åbnes for trafik, da den er meget brugt især i forbindelse med arrangementer.
    • Det er muligt at i dag at søge om at få lov til at lukke veje i forbindelse med arrangementer. Dette gøres ved at søge en råden over vejareal gennem kommunens hjemmeside. 

Nedenstående ses en beskrivelse af projektet.  

  • Danmarksgade mellem Vendersgade og Prinsessegade (den nuværende gågade) åbnes for kørsel til varelevering, samt for motorkøretøjer under 3500 kg i hele døgnet.  
  •  Gaden forbliver skiltet som gågade, men med “kørsel tilladt”.
  •  Danmarksgade ensrettes mellem Vendersgade og Købmagergade mod øst. 
  •  Der opmærkes ca. 15 p-pladser i Danmarksgade mellem Vendersgade og Prinsessegade. 
  • Der indføres tidsbegrænset parkering på 30 minutter i tidsrummet 9-17 i hverdage og 9-14 om lørdagen.  
  •  Der indføres 1 times parkering 9-17 i hverdage og 9-14 om lørdagen i Danmarksgade mellem Prinsessegade og Købmagergade. Eksisterende standsningsforbud og af- og pålæsningspladser langs vejens nordlige side omdannes ligeledes til 1 times parkering.  
  •  Cykling tillades og muliggøres i begge retninger i hele Danmarksgade.  
  •  Riddergade ensrettes mod syd og der åbnes op ved Danmarksgade. Der tillades cykling mod ensretning. 
  •  Danmarksstræde åbnes ved Danmarksgade og de nordligste ca. 30 meter ensrettes mod syd. Der tillades cykling mod ensretning.  
  •  Gothersgade spærres for kørsel ved tilslutningen til Danmarksgade.  

Når der forelægger en godkendelse på projektet, startes dialogen med ejere og lejere i gågaden omkring endelig placering af kortidsparkeringen. Når de endelig placeringer er på plads starter anlægsarbejdet. Projektet forventes at være færdig i løbet af november 2024. 

Anlægget vurderes at koste 250.000 kr.”