Den Gamle Lillebæltsbro aften- og nattespærres i weekenden grundet vedligehold
Fortovsarbejde kræver vejspærringer i de sene timer i weekenden
Den Gamle Lillebæltsbro vil være spærret for biltrafik i den kommende weekend på grund af det igangværende vedligeholdelsesarbejde. Spærringerne vil finde sted i de sene aften- og nattetimer mellem kl. 19.00 og 7.00 for at minimere generne for trafikanterne, det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse tidligere på dagen.
Arbejdet indebærer installation af nye fuger i fortovet i begge ender af broen. Dette kræver brug af kraner og andre arbejdskøretøjer, hvilket nødvendiggør spærringen for biltrafik. Cyklister, gående og udrykningskøretøjer vil dog stadig kunne passere, men opfordres til at udvise forsigtighed og følge entreprenørens anvisninger.
Broen vil være spærret for al biltrafik mellem kl. 19.00 og 7.00 fra fredag den 13. september til mandag den 16. september. Dog forventes den sidste spærring at blive ophævet mandag morgen kl. 5.30. Hvis arbejdet forsinkes på grund af vejrforhold, kan spærringerne blive gentaget den efterfølgende weekend.
Hold dig opdateret
Vejdirektoratet beklager de gener, som arbejdet måtte medføre, og opfordrer trafikanterne til at holde sig opdateret om den aktuelle situation på Vejdirektoratets trafikkort eller Trafikinfo.dk