SKÆRBÆK

Skal Skærbæk Havn miste sit offentlige WC i den kommunale sparerunde?

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

I sparekataloget ligger der samlet besparelser for 271.000 kr. på. toiletter, og det indebærer at der kan spares en halv stilling – toilettet på Skærbæk Havn udgør 60.000 kr.

Tanken om at lukke havnens eneste offentlige toilet, får dem som DanmarkC TV mødte, til at ryste på hovedet. “Skal folk stå på molen og urinere?”.

Et andet spørgsmål, der ikke er svar på, er, hvordan det vil opleves af turister der kommer sejlende, at der ikke er et WC? Det virker ikke særligt turistvenligt.

Havnens sejlere og turister vil få en særlig udfordrig, hvis spareforslag fastholdes. Foto: DanmarkC TV.

Økonomien

Ud af de 271.000 kr. kommunen vil spare på de offentlige toiletter, udgør det i Skærbæk 60.000 kr.. Men så bliver det også gjort rent hver eneste dag, forlyder det på havnen. Det svarer til en daglig rengøringspris på knap 139 kr..

Her kunne det måske overvejes, at gøre lidt mindre rent – springe en dag over, måske? lød et forslag

Så vidt DanmarkC TV kunne få oplyst, er det et WC der bliver passet godt på, for der er ikke hærværk som gør driften dyr.

Ikke et WC i miles omkreds

I den relativt korte tid DanmarkC TV opholdt sig på havnen, kom der både kørende og fra bådene for at benytte sig af muligheden.

På hverdage ser det anerledes ud end en søndag eftermiddag. Her benytter erhvervschauffører og mange andre det eneste toilet de har adgang til – selv posten er set som bruger.

Fotos: DanmarkC TV.