Kultur

General de Meza – Hyldet – Hånet – Hædret

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Rosa Engelbrecht har udgivet en længe ventet bog om generalen der var et strategitisk geni, men først efter 175 år anerkendt som en af vores store generaler

Voksenmobningen af general de Meza er forstummet, og Fredericia har som den første by anerkendt generalen der sammen med generalerne Bülow og Rye for 175 år siden foretog udfaldet fra den belejrede by kl. 1 om natten – og vandt slaget mod de Slesvig-Holstenske oprører.

På 87 letlæselige sider (+ opslag m.v.) kommer Rosa Engelbrecht hele vejen rundt om de Meza fra fødsel til død, og på en spændende måde tager læseren med i den politiske verden som herskede.

Rosa Engelbrecht har illustreret bogen med et utal af billeder, der gør bogen uhyre levende og nærværende.

Yderligere kan bogen bruges som et meget anvendeligt opslagsværk. Der er en detaljeret indholdsfortegnelse, men også både tidslinje og ikke mindst et rigtig godt indeks.

Det er en bog for alle – den bør være i alle fredericianske hjem!

Bogen kan købes i boghandlen, blandt andet Billunds Boghandel.

Fakta:
General de Meza – Hyldet – Hånet – Hædret
Rosa Engelbrecht
2024
Forlaget Skribenten
ISBN: 978-87-999489-9-4
Pris: 199,95 kroner