FREDERICIA

H.M. Dronning Mary fortsætter sit protektorat for KFUM’s Soldatermission

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Det meddeler KFUMs Soldatermission i et nyhedsbrev torsdag i denne uge

FREDERICIA: Efter tronskiftet blev alle protektorater nulstillet, og omfordelt i Den Kongelige Familie. Det samlede antallet af kongelige protektioner går fra 258 til 140 i alt, og iblandt dem er KFUMs Soldatermission der arbejder ud fra deres hovedkontor på Treldevej i Fredericia.

Kongehuset skriver

”Gennem århundreder har Kongehusets protektioner støttet almennyttige organisationers vigtige arbejde i Danmark, i Rigsfællesskabet og i udlandet. Det er en tradition, som vi er stolte af at fortsætte, og som vi som samlet familie kommer til at sætte vores præg på. Vi ønsker med de kongelige protektioner at støtte indsatser, som fremmer dansk kultur, videnskab og virkelyst, som værner om vores natur, som udgør en stemme for de udsatte og sårbare i vores samfund, og som binder os sammen i små og store fællesskaber.”

Ole Rasmussen, formand for KFUM’s Soldatermission, glæder sig over den forsatte anerkendelse

“Det er en anerkendelse af vores arbejde blandt soldater, veteraner og deres pårørende, som vi er meget stolte over. Vi glæder os over, at H.M. Dronningen har fokus på de svage i samfundet, fx veteraner. Med udsigten til flere værnepligtige sætter vi pris på, at også støtten og omsorgen for dem på KFUM’s Soldaterhjem, Orlogshjem og Beredskabshjem får denne anerkendelse.”.

Som Kronprinsesse har Hendes Majestæt Dronning Mary med stor interesse fulgt arbejdet som KFUM’s Soldatermission udfører, og blandt andet besøgt afskillige af de soldater-, Orlovs-, og Beredskabshjem soldatermissionen driver.

Forsvarsministerens Medalje

Den hæderfulde medalje blev i 2024 tildelt generalsekretær Per Møller Henriksen for det arbejde han og KFUMs Soldatermission udfører i både kongeriget og ved internationale missioner. Udsendelsen TÆT PÅ , som vi dengang bragte, kan ses herunder, hvor arbejdet i ind- og udland også beskrives.

TÆT PÅ fra 2023 med Steen Knudsen som vært.