Statsminister henviser til efterretningstjenesterne om en mulig hybrid trussel

Statsminister og forsvarsminister opfordrer til, at borgerne kan klare sig selv i tre døgn hvis et nedbrud sker i forsynningerne af el og vand

Tidligere i dag fortalte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at borgere generelt burde kunne klare sig selv i tre døgn.

– Det er rettidig omhu, at vi som borgere forbereder os på en krisesituation, siger Troels Lund Poulsen.

Statsministeren uddyber
– Vi står over for et mere komplekst trusselsbillede, og derfor synes jeg, at det er fornuftigt. For eksempel advarede efterretningstjenesterne for nylig om en skærpet hybrid trussel mod Danmark. Samtidig har vi i løbet af 2023 også været vidne til stormflod og oversvømmelser. Det bliver vi nødt til at forholde os til.

Beredskabsstyrelsen
har på deres hjemmeside vejledning i, hvad der skal købes, hvis forsyningen af strøm og vandafbrydes i tre døgn.

Hvad er en hybridkrig?
Den Danske Ordbog definerer en hybridkrig således: “Konflikt hvor både militære og ikkemilitære virkemidler (fx forsøg på at skabe utryghed, kaos og mistillid til magthaverne i samfundet) bruges til at svække fjenden.”

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
Der er FE der løbende vurderer trusselsniveauet mod Danmark. I forbindelse med dagens opfordring fra statsminister Mette Frederiksen er der ikke nogen opdateret trusselsvurdering på FE’s hjemmeside. DEn seneste opdatering omhandler mulig påvirkning “udefra” på EU-valget, hvor FE ikke mente Danmark vil være et mål.

Politiets Efterretningstjeneste (PET)
Den 28. maj udgav PET følgende orientering om spionage:

Indsatsen mod spionage fylder mere i PET’s daglige arbejde
Særligt spændingerne mellem Vesten og Rusland samt kinesiske efterretningsaktiviteter har betydet, at kampen mod spionage fra fremmede efterretningstjenester fylder mere i PET’s daglige arbejde. Det fremgår af PET’s årlige redegørelse, som i dag er blevet offentliggjort.

Ruslands invasion af Ukraine og Ruslands fortsatte isolation fra det internationale samfund har efter PET’s vurdering skærpet de russiske efterretningstjenesters behov for at indhente oplysninger, der kan forbedre det russiske styres beslutningsgrundlag på især det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Det gælder også oplysninger, der kan indhentes i Danmark. Det fremgår af PET’s årlige redegørelse, som i dag er blevet offentliggjort. 

Dertil kommer, at der henover de seneste par måneder været en række eksempler på, at personer med mulig forbindelse til de russiske efterretningstjenester har stået bag forskellige former for fysisk sabotage – eksempelvis ildspåsættelse og groft hærværk – i en række europæiske lande.

“Spionage fylder mere i PET’s daglige arbejde nu end tidligere – ikke mindst på grund af krigen i Ukraine. De øgede spændinger, vi lige nu ser mellem Rusland og Vesten, øger det russiske styres forventninger til, at de russiske efterretningstjenester – som er PET’s primære fokus – løbende indhenter oplysninger i Vesten. Det er også PET’s vurdering, at Rusland udviser en højere risikovillighed i forhold til at gøre brug af såkaldte hybride virkemidler mod og i Europa. Det gælder også i Danmark. Formålet med de russiske aktiviteter er bl.a. at skabe frygt og usikkerhed, og at svække den folkelige opbakning i Europa til den fortsatte støtte til Ukraine,” forklarer Finn Borch Andersen, der er chef for PET.

Russisk tilpasning Som resultat af den danske regerings paritetspolitik forlod 10 russiske diplomater samt en teknisk-administrativ medarbejder Danmark i september 2023. Denne reduktion af det diplomatiske personale samt udvisningen af 15 russiske efterretningsofficerer i 2022 indebærer samlet, at Rusland har væsentligt færre diplomatiske stillinger på deres repræsentationer i Danmark, hvor landet kan forsøge at placere efterretningsofficerer under diplomatisk dække. 

Men Rusland har fortsat et behov for oplysninger fra Danmark, siger Anders Henriksen, der er PET’s kontraspionagechef.

“Når Ruslands behov for at indhente oplysninger er blevet skærpet, er det også PET’s vurdering, at de russiske efterretningstjenester er i gang med en tilpasning. De er i gang med at finde ud af, hvordan de på andre måder kan få fat i oplysninger, og hvordan de på andre måder kan hverve personer i Danmark,” siger Anders Henriksen. 

De russiske efterretningstjenester har i mange år udgjort den største trussel mod Danmark, og PET forventer, at det også vil være tilfældet i den umiddelbare fremtid. På længere sigt er det imidlertid muligt, at kinesiske efterretningsaktiviteter vil komme til at udgøre den største trussel mod Danmark. PET kan konstatere, at også stater som Iran, Tyrkiet og Saudi-Arabien undertiden har udført efterretningsaktiviteter i Danmark.

Styrket rådgivningsindsats
På baggrund af truslen fra fremmede efterretningstjenester, har PET via en række målrettede rådgivningstilbud styrket samfundets modstandskraft mod spionage. Indsatsen udvikles løbende ud fra det aktuelle trusselsbillede, samt behov og efterspørgsel hos de relevante målgrupper. 

I 2023 havde PET bl.a. fokus på højnet sikkerhed ved de statslige myndigheder og en skærpet indsats målrettet uddannelses- og forskningssektoren. 

PET oprettede i 2023 desuden Center for Innovations- og Videnssikkerhed for at støtte danske forskningsinstitutioner og den private sektor i at håndtere trusler fra fremmede ikke-ligesindede stater. Ud over at formidle den viden og faglighed, som eksisterer i PET, leverer CIV rådgivning for at styrke miljøernes evne til selv at lede og navigere i et trusselsbillede, som er under konstant forandring. 

PET har desuden i 2023 afholdt møder i partnerskabet Dialogforum, som er målrettet universiteternes ledelser og administrative nøglepersoner, ligesom PET’s deltagelse i arbejdet med Den Nationale Strategi for Kvanteteknologi, som blev vedtaget i september 2023, har betydet, at PET har igangsat en række initiativer til styrkelse af det danske forskningsmiljø inden for kvanteteknologi, herunder etableringen af partnerskabet Kvanteteknologisk Sikkerhedsforum.