FREDERICIA

Kunstner vil donere malerier til byrådssalen

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Erik Møller Jørgensen ønsker at dele sin kunst med kommunen ved at donere en serie malerier med motiver fra Trelde skov

Erik Møller Jørgensen, en lokal kunstner, har tilbudt at donere seks af sine malerier til Fredericia Kommune. Værkerne foreslås at blive udstillet i byrådssalen, hvor de kan skifte med årstiderne.

Erik Møller Jørgensen har haft sit galleri i Riddergade i mange år. Han har i stigende grad doneret sine værker til forskellige institutioner og organisationer i Fredericia.

– Jeg er ved at komme i den alder, at man ikke skal blive ved med at samle sammen på malerier. De skal bare ud, og så skal de forhåbentlig sprede glæde, siger Erik Møller Jørgensen.

Erik Møller Jørgensen, har tilbudt at donere seks af sine malerier til kommunen. Malerierne foreslås at hænge i byrådssalen, hvor de kan skifte med årstiderne. Her ses et par af dem. Foto: DanmarkC TV

Et særligt tilbud til byrådssalen

De seks malerier, som Erik Møller Jørgensen tilbyder at donere, er inspireret af Treldeskoven og viser skoven i forskellige årstider. Kunstneren foreslår, at malerierne skiftes ud i byrådssalen, så de passer til årstiden.

– Min idé var så, at bag ved mig er der nogle malerier med efterårsfarver i gyldne farver. Og der er tre forskellige motiver. Det var meningen, at de så skulle hænge der om vinteren. Når der så blev sommertid, så skulle de tages ned. Og så har jeg lavet tre andre motiver med den grønne skov. Og motiverne er nøjagtigens. Det vil sige, at de hænger sammen to og to om vinteren, og så om sommeren. Og det skulle man så skifte, forklarer Erik Møller Jørgensen.

Borgmesteren er positiv

Borgmesteren har modtaget Erik Møller Jørgensens tilbud positivt, ihvertfald ifølge kunstneren selv. Borgmesteren har bedt kunstneren om at sende en skriftlig henvendelse, Sagen er nu sendt videre til kommunaldirektøren og derefter til Kultur- og Idrætsudvalget.

På lørdag sender DanmarkC TV et tv-indslag med Erik Møller Jørgensen.