
Politiets døgnrapport
Indbrud i Fredericia Banko Center og i en parkeret bil er hændelserne i døgnrapporten

Der har været nogenlunde fredeligt i Fredericia set med Sydøstjyllands Politi øjne
Indbrud
Der har været indbrud i Banko Centret på Nørrebrogade. Det er sket i tidsrummet Kr. Himmelfarts aften kl. 21 i sidste uge og til søndag kl. 10.
En dør er brækket op i bygningens sydøstlige hjørne. Herfra ar man kommet ind i et mindre opbevaringsrum, hvor man har stjålet et mindre pengeskab, som er medtaget indholdende et mindre beløb i kontanter.
Indbrud i bil
En VW Passat der holdt parkeret på parkeringspladsen ved Hotel Fredericia på Vestre Ringvej har i tidsrummet lørdag til søndag fået knust en siderude.
Bilen er gennemrodet, men endnu er det ikke opgjort, om der mangler noget fra bilen.