Politik

Engagerede gymnasieelever nyder morgenbrød med Konservativ Ungdom

Af Theis Søndergaard - ths@danmarkc.tv

Tidligt fredag morgen blev Fredericia Gymnasium oplyst af solskin og politisk engagement, da medlemmer af Konservativ Ungdom stod klar til at byde eleverne velkommen med morgenbrød og kakao

Morgenbrød – To GO og et vigtigt budskab: at de unge har en afgørende rolle at spille i lokalpolitik, det var det budskab de unge elever på Fredericia gymnasium blev mødt med fredag morgen.

Caroline Kyster, formanden for Konservativ Ungdom i Fredericia, delte sin begejstring med DanmarkC TV og fortalte om, hvor meget hun personligt har fået ud af sit engagement i et ungdomsparti. Hun fremhævede vigtigheden af at blive hørt og være med til at gøre en forskel for alle byens unge.

Gymnasieeleverne viste deres støtte og entusiasme ved at tage imod morgenbrødposen med åbne arme. Vicerektor for Fredericia Gymnasium udtrykte stor glæde over de unges politiske engagement.

For mange af de unge var dette ikke bare en morgenhilsen, men en mulighed for at forstå og deltage i de politiske processer, der påvirker deres liv og fremtid.

Med morgenbrød i hånden og dialog på tværs, gik de mange gymnasieelever til undervisning – og senere forsvarsdebat på uddannelsesinstitutionen. Se tv-indslaget på DanmarkC TV Lørdag.

Caroline delte morgenbrød ud