Ingen blå borgmester uden os – den fremstrakte hånd er fortsat ude, men ikke for evigt

Læserdebat af: Poul Rand, formand for Liberal Alliance i Fredericia

Elefanten i rummet, Enfant terrible eller demokratiets vågne øje.

Kald mig hvad I vil. Grundstenen i et demokrati er: Forskellige partier og ideologier, oprettet og/eller valgt efter demokratiet normer. Vores forskellighed bør være en styrke for Fredericia, ikke et våben til at fordreje og forkaste.

I Liberal Alliance kæmper vi for et systemskifte i Fredericia, med de midler vi har. Et middel er som værende uden for magtens centrum at se hvordan de det har magten forvalter den. Vi er naturligvis særlig kritiske over for alle blokke og beslutninger som vi ikke ideologisk er en del af.

At påpege politiske fejl og mangler er ikke blot en ret, men en pligt for os alle, for hvordan forbedrer vi ellers det samfund, vi er sat i verden for at tjene?

Når Hr. Karsten Byrgesen i Fredericia Dagblad siger nej til en invitation til blåt samarbejde, grundet min person siger han samtidig han ikke er ægte blå og han ikke som tidligere skrevet i samme medie kan tåle alt. Han kan derfor være en af årsagerne til at et systemskifte ikke kommer i hus.

Læs også

Femicide - når en kvinde dræbes, mister et barn sin mor, en mor sin datter. Og samfundet – det svigter

Venstre skynder sig langsomt, de vælger en borgmesterkandidat før et samlet kandidathold er på plads, i liberale demokratiske øjne mærkværdigt, er det utænkeligt der kunne komme en solid kandidat til netop denne post uden for den siddende byrådsgruppe? At visse personer i Venstre agere aggressivt over for mine kommentarer til deres politik er i orden, men at sige det kører på personen er forkert, det er Jeres politik og handlinger, hvorfor forsvarer i ikke det? De handlinger i selv har medvirket til. I udtaler konstant i lægger hånden på kogepladen og fremstår som ansvarlige?

Det er afgørende, at alle husker, kritik ikke er et tegn på fjendskab, men en invitation til forbedring og dialog i mellem blå ideologier der vil være forskellige. Hvis en reaktion på kritik er at stille sig på bagbenene og råbe “uforstående!” eller “uansvarlige!”, hvad siger det så om evnen til at lede og tage ansvar?

En leder møder kritik med åbenhed og villighed til at forstå og lære? Hvis vi ikke kan håndtere dette grundlæggende aspekt af det politiske liv, hvordan kan vi så forvente af vælgerne vil have tillid til, at vi kan håndtere de større udfordringer, vores samfund står overfor? Tiden er ikke til primadonnanykker.

Sæt berøringsangst til side, omfavne det uundgåelige, at vi er forskellige og det er i forskelligheden potentialet for vækst og innovation ligger. Inviterer elefanten ind i samtalen. Måske har den noget værdifuldt at bidrage med.

Fakta er uden Liberal Alliance, ingen blå borgmester uanset om vi kommer i byrådet eller ej. Et teknisk valgforbund er eneste løsning, den fremstrakte hånd er fortsat ude, men ikke for evigt.