Læserdebat

Fredericias skoler: Indholdsmæssigt forsømte, med manglende kvalitet?

Læserdebat af: Jens Jørn Pedersen, Sanddal, Fredericia

Det er glædeligt at se, at flere politikere fra Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti med flere nu kommer ind i debatten, hvor det bliver klart, at skolernes rammer ikke gør det alene.

Når flere skoleledere forsvinder ud af billedet, så skyldes det formentlig, at de ikke længere kan stå inde for kvaliteten.

Det er rigtig godt, at Pernelle Jensen nu kommer frem med, at der er rigtig mange muligheder for forbedringer. Så melder spørgsmålet sig desværre, hvor længe har Pernelle Jensen siddet i kommunalbestyrelsen? Hvor længe har Ole Steen Hansen (A) været formand for Børne- og Skoleudvalget?

Det er jo rigtigt, at vi skal investere i børnene, da de er vores allesammens fremtid, derfor vi skal sikre os, at de har den bedst mulige basis for netop at varetage vores fælles interesse og liv.

Ligeledes er Connie Maybrith Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem og Malene Søgaard-Andersen, 1. suppleant til kommunalbestyrelsen for SF Fredericia ude med meget positive tilkendegivelser om en grundig gennemgang af skolernes tilstand.

Vi skal alle huske på, at børn ikke lærer af rammerne, men rammerne kan begrænse mulighederne. Der, hvor børnene lærer, er i tilliden, engagementet og optagetheden, hvilket især hviler på forældre, lærere og skolens sociale miljø.

Jeg tror, at mange af os kan huske en lærer, der opbyggede situationen, så vi glemte tid og sted? Hvorefter vi kom hjem og fortalte hæsblæsende om oplevelsen.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv