112

8.000 liter gylle løb ud – Brandvæsnet hastede til Vellingvej

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Et større gylleudslip på omkring 8.000 liter, onsdag omkring klokken 8.25, krævede en indsats fra både TrekantBrand station Vejle, TrekantBrand station Børkop og TrekantBrand station Fredericia

Der var gylle overalt, da TrekantBrand første mobilsprøjte og miljøvogn ankom til en adresse i St.Velling ved Fredericia, onsdag tidlig formiddag.

I omegnen af 8.000 liter gylle, var løbet ud i naturen, og på vejen, ved en gård, og det krævede en hurtig koordineret indsats, så forureningen ikke nåede de offentlige kloaker.

Hurtigt blev der strøget halm udover forureningen, for at suge substansen op, og efterfølgende blev en fejemaskine sat på opgaven. Lugten må de omkringboende, desværre leve med de kommende dage.

Indsatsleder fortæller om indsatsen

TrekantBrands Indsatsleder Christina Fischer, fortæller i tv-indslaget nedenfor, hvordan situationen på stedet var, da TrekantBrand ankom til gylleudslippet – onsdag tidlig formiddag.