FREDERICIA

HYGGELIG CAFÈ-KONCERT PÅ BIBLIOTEKET

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Netop hjemkommet fra USA hvor Maria Elizabeth har fundet stor inspiration og endnu mere spilleglæde gæster hun Fredericia Bibliotek med en hyggelig koncert med sang og akustisk guitar. Vi byder på et glas rødvin og tænder de levende lys.

130513_elizabeth_00007

November er en slags forpremiere til december måneds sange og mangeartede musikalske indslag – og på Fredericia Bibliotek skaber vi – i optakten til decembers travlhed – en hyggelig, musikalsk café.

Maria Elizabeth synger og akkompagnerer sig selv med lyriske, iørefaldende sange fra blandt andet CD`erne ”Like af feather” og ”Se med hjertet”. Undervejs fortælles underholdende anekdoter og historier.

”Derudover har vi fået et par fællessange på programmet, og så har vi ydermere fået Maria til at tilsætte nogle af de allermest populære komponister. Blandt andet Kai Normann Andersen, Benny Andersson & Bjørn Ulväus, Mark Knopfler, Jeppe Aakjær & Carl Nielsen” fortæller arrangementskoordinator Jeanette Kjær Christiansen”

 Billetter sælges enten i bibliotekets information eller via bibliotekets hjemmeside.

Tid: Torsdag den 20. november kl. 19.00

Pris: 75 kr. incl. et glas vin eller vand