Taler på 4.maj pladsen, fakkeltog og prisuddeling på Fredericia Rådhus – Freja Kjerkegaard Andersen blev hædret for sit værk
81 år efter Danmarks befrielse blev dagen markeret med både tradition og talent, da 4. maj-arrangementet samlede mennesker ved mindesmærket for faldne sejlere ved J.B.Nielsens plads, samlede mennesker på 4. maj-pladsen og kulminerede med uddelingen af Arlette Andersens frihedspris på Fredericia Rådhus.
4. maj i Fredericia 2026. Video: DanmarkC TV
Vinder af Arlette Andersens frihedspris 2026
Freja Kjerkegaard Andersen, 19 år, murerlærling
2. prisen: Line Malthe Hartvigsen, 19 år, IBC Fredericia Middelfart
Som Jeg Er
Jeg vil være fri.
Ikke den frihed,
I måler i tal
og tilladelser.
Ikke den frihed,
der gives
mod god opførsel.
Fri mig fra betinget uduelighed.
Fra kravet om at være anvendelig.
Fra algoritmens blik.
Fra følelsen af
kun at være rigtig
når jeg virker.
Ræk mig ikke empati.
Jeg vil lære den langsomt.
Snuble mig frem til den.
Ikke få den udleveret
som manual.
Jeg kræver retten
til at være forkert
uden at være ugyldig.
Retten til at tvivle højt.
Til at skifte mening.
Til at være mindre stærk
end jeg foregiver.
I en konge by står Landsoldaten.
Rank.
Støbt i bronze.
Evigt modig.
Jeg er ikke støbt.
Jeg ryster.
Jeg fortryder.
Jeg bliver bange.
Og alligevel
kræver jeg frihed.
Se mig.
Se mig som jeg er.
Ikke som potentiale.
Ikke som risiko.
Men som menneske.
Jeg beder ikke længere.
Jeg kræver.
Kilde: Fredericia Kommune
3. prisen: Katrine Bonde Bakkensen, 19 år, Fredericia Gymnasium
Friheden vi vokser op i
Jeg lægger først mærke til den råbende stilhed, når jeg tænker over den
når jeg opdager, at der ikke er noget, der forstyrrer mig
ingen lyde der kræver, at jeg reagerer brat
ingen uro der tvinger mig til at være opmærksom på mere end mig selv
som om verden her er skabt til at kunne tænde og slukke når jeg vil.
Og måske er det netop det, der er problemet
at jeg kan sidde her og lade tankerne buldre frit
mens verdens larm eksisterer et andet sted
som noget jeg kan vælge at læse nærmere på eller scrolle videre.
Vi er vokset op med en ideen om, at man kan blive til noget
at man kan finde sig selv, stå ved sig selv, være stolt
som om det største problem er at vælge den rigtige uddannelse eller job
og ikke om man overhovedet har muligheden.
Men det er ikke sådan for alle.
For der er nogen, der vokser op i støj
hvor stilhed ikke er noget der er, men noget man længes efter
hvor lyde ikke bare er lyde, men advarsler
hvor bomber ikke er noget, man ser i nyhederne, men noget der ryster bygninger
og hvor fremtid ikke er noget man planlægger
men noget man håber overhovedet findes.
Og vi har lært at tro på
at mennesket kan være bedre end det værste vi ser
at vi kan vælge ikke at gøre hinanden ondt
som om det bare er sådan mennesker er.
Men verden uden for vores lille land fortæller noget andet.
For selvom vi vokser op i frihed
betyder det ikke, at verden er fri
og heller ikke at vores frihed er uafhængig af den
for vores fremtid formes stadig af beslutninger taget langt væk fra os
af mennesker med magt nok til at ændre retninger, vi ikke selv har valgt
mens trusler, konflikter og usikkerhed hele tiden ligger og trækker i det store glansbillede.
Så hvad betyder det egentlig at være fri
hvis friheden kun gælder her
hvis friheden afhænger af en verden, der ikke hænger sammen?
Måske er frihed ikke bare noget vi har
men noget vi skylder hinanden
noget der kræver, at vi ikke bare lever i stilhed
men også forstår larmen.
For vi er en generation, der får lov til at vokse op i muligheder, i valg, i noget der ligner tryghed
og måske er det først der, det går op for os
at det liv vi kalder normalt
ikke er normalt for særlig mange.
Kilde: Fredericia Kommune
DanmarkC TV sender lørdag en udsendelse fra det stortanlagte 4.maj arrangement.
