FREDERICIA

24-årig afgået ved døden

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Den 24 årige mand var selv fra Korskærparken. Hans pårørende er underrettet.

Sydøstjyllands Politi arbejder fortsat på gerningsstedet og gennemfører gerningsstedsundersøgelse, forhøringer efter eventuelle vidner m.v. Gerningsstedet afdækkes, da der forventes regn i området.

I øjeblikket efterlyses ikke offentligt konkrete køretøjer, personer eller lignende.

Der er aktuelt foretaget otte anholdelser i forbindelse med efterforskningen. De kommende undersøgelser, afhøringer m.v. vil afdække, hvorvidt der er en gerningsmand i blandt de anholdte. Sydøstjyllands Politi ønsker ikke på nuværende tidspunkt at oplyse yderligere om de anholdte eller om efterforskningen i øvrigt.