Home Kultur Efterårsferie i Legeparken og Minibyen
Efterårsferie i Legeparken og Minibyen

Efterårsferie i Legeparken og Minibyen

0

Efterårsferie i Legeparken og Minibyen

 

Efteråret er over os, og Madsby Legepark og Minibyen slår havelågen op til en forrygende afslutning på sæsonen, med nye og kendte aktiviteter for hele familien.

 

Under temaet Æbler og madoplevelser inviteres hele familien til at deltage i det populære efterårsferie-arrangement.

 

I Legeparken kan du vanen tro presse æbler til æblesaft fra lørdag 15/10 til og med fredag 21/10 mellem kl. 10 og kl. 14.
Søndag 16/10 er der helstegt lam, grillet på argentinsk maner. Der er smagsprøver mellem kl. 13 og 15. søndagen byder også på en efterårscafe i Hus 3, hvor du fra kl. 12 til 15 kan købe kaffe og et stykke hjemmelavet æbletærte/æblekage.

 

Derudover er der mooncar race, et kreativt værksted hvor du kan lave din egen lille båd i træ og søsætte den, Eventyrfortællinger, Guidede rundture i Madsbyparken og meget mere. Du kan selvfølgelig få en tur i bådene, en tur med Madsbytoget eller et spil Minigolf. Waterballs på søen er også til stede alle dagene i efterårsferien, så længe vejret tillader det.

 

Du kan se hele programmet med aktiviteterne og priserne de enkelte dage på www.madsbylegepark.dk

 

Minibyen

 

I Minibyen gentages sidste års succes med at skabe lidt liv i gaderne fra tidsperioden.
Fra lørdag 15/10 til og med onsdag 19/10, er der derfor igen i år mulighed for at smage på den gode hjemmelavede suppe, der bliver kogt over bålstedet. Du kan prøve nogle af de gamle lege fra perioden som f.eks. at gå på stylter, kaste med hestesko og meget andet, eller lave nogle kastanjedyr og koglefolk.

 

Seniorerne i Minibyen glæder sig til at se jer, og de vil også være klædt i tidens klæder fra 1849, så der er al mulig grund til at kigge indenfor. Når entreen er betalt er det selvfølgelig gratis at deltage og prøve.

 

Tag Madsbytoget fra Legeparken eller kør direkte ned til Minibyen via Indkørslen ved FIC.

 

Kombiner dit besøg i Legeparken med et besøg i FIC eller omvendt

 

Med Madsbytoget har du jo også en fin mulighed for at kombinere besøget i Legeparken eller Minibyen med et besøg i FIC, hvor du kan prøve feriesport eller bowle, eller hvorfor ikke tage badetøjet med og tage en tur i badeland. Eller kombiner dit besøg i FIC, med at tage Madsbytoget til Legeparken eller Minibyen.

Der er alle muligheder for en hel dags aktiviteter i Madsbyparken og få gode oplevelser med hjem.