FREDERICIA

1,8 millioner godkendt til unikke oplevelser i Fredericia, men DF stemte imod

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Tidligere har løsgængeren Karsten Byrgesen under udvalgsbehandlingen stemt imod

Visionen for Fredericia er, der skal være nye oplevelser 365 dage om året. Både for byens borgere, der hver dag bruger deres lokalmiljø og for de turister og gæster, der besøger byen.

Derfor er der afsat en pulje til unikke oplevelser på årligt på 2,0 mio. kr., og der er disse midler Økonomi- og Erhvervsudvalget fordelte i dag.

Det er samlet i grupper:

  1. 2024: Der er uddelt to millioner kroner i alt, som vil gå til en række forskellige aktiviteter. Alt fra store events som f.eks. en ekstra markering til 5.-6. juli, til Wings For Life og til aktiviteter mindre steder på bosteder og i naturen.
  2. 2025: Her har partierne udmøntet 800.000 kr. af det samlede beløb.
  3. 2026: Her har partierne udmøntet 200.000 kr. af det samlede beløb til unikke oplevelser.
Mio. kr. 202420252026
Sideevents og aktivering af Royal Run0,3  
Aktivering af 5. og 6. juli – inklusiv kirkekoncert v/Trinitatis kirke0,3  
Støtte til faciliteter og unikke oplevelser ifm. Charity Showmatch og Wings for Life0,50,5 
EM i fodbold på storskærm på Rådhuspladsen 0,2  
 Udvikling/afvikling af en ny Street Art Festival 0,15  
 Pulje til arrangementer på institutioner (fx koncerter på et Bosteder) 0,15  
 Pulje til naturoplevelser 0,15 0,3 
 Unikke oplevelser til små-events, hvor der kan søges 10.-15.000 kr. 0,15  
 Den Kreative skoles jubilæumsår 0,05  
 6. Juli Garden – flere opgaver ifm. mange arrangementer i byen 0,05  
Støtte til faciliteter til afholdelse 
af Harley Davidson-træf
  0,2
Sådan fordeles pengene – fra indstillingen til Økonomi- og Erhvervsudvalget, Fredericia Kommune.

Som nævnt har løsgængeren Karsten Byrgesen under behendlingen i Kultur og Fritidsudvalget stemt imod, men da Karsten Byrgesen ikke har plads i Økonomi- og erhvervsudvalget, kunne han ikke stemme her.

Det kan til gengæld Dansk Folkeparti, som stemte imod og fik følgende ført til referat: “Dansk Folkeparti ønskede, at følgende mindretalsudtalelse blev ført til protokol: Dansk Folkeparti stemmer imod pga. beløbets størrelse til Wings for Life.”