112

Beredskabsmeddelelse

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Brand i palmeolie (fritureolie) på Fredericia Havn
Dette er en beredskabsmeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.

I forbindelse med brand i palmeolie (fritureolie) på Fredericia Havn er der risiko for en eksplosion. Færden og ophold udendørs kan være farlig i området.

Advarslen vedrører borgere i Fredericia indenfor området, afgrænset af havneområdet vest for Norgesgade, Nørre Voldgade, Vejlevej, Søndermarksvej, Snoghøj Landevej i krydset med Erritsø Bygade.

Beboerne i det berørte område skal gå inden døre, samt holde døre og vinduer lukkede. Beboerne skal endvidere undlade at opholde sig i rum, der vender mod Fredericia Havn. Det vil ikke være tilladt at køre ind eller færdes i nævnte område og al færdsel vil blive sendt væk fra området. Beboerne i nærområdet er evakueret til Fredericia Idrætscenter, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia.

Kontakt kun myndighed og politiets alarmcentral i akutte tilfælde

 

Næste beredskabsmeddelelse udsendes snarest. Varslingen er gældende indtil videre.

Dette var en beredskabsmeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.
Sydøstjyllands Politi dækker kommunerne Kolding, Fredericia, Billund, Vejle, Hedensted, Horsens og Skanderborg.