112: Ukrudtsbrænder antændte skurbrand i Nordbyen

112: Ukrudtsbrænder antændte skurbrand i Nordbyen

Torsdag aften blev brandfolk fra TrekantBrand sendt til en melding om brand i en bygning på Willumsensvænget i Nordbyen

Sirenerne kunne høres i området, da indsatsleder og sprøjte rykkede ud til adressen, hvor der var opstået brand i et skur ved en villa.

Ifølge indsatslederen ved TrekantBrand, var branden startet i forbindelse med brug af en ukrudtsbrænder. Flammerne havde fået fat i materiale ved skurets beklædning, men husets ejere reagerede hurtigt og påbegyndte selv slukningsarbejdet med en haveslange, inden brandvæsenet nåede frem.

Den hurtige indsats fra beboerne begrænsede brandens omfang betydeligt, og hos TrekantBrand var der stor ros til villaejerne for deres snarrådighed.

Det varme og tørre vejr betyder, at mange villaejere benytter ukrudtsbrændere i haver og indkørsler. Men redskabet kan hurtigt udvikle sig til en brandfare, hvis flammer eller varme får fat i tørt græs, kvas eller træbeklædning.

Brandfolkene fik hurtigt situationen under kontrol, og der skete kun begrænsede skader på skuret. TrekantBrand var på adressen i omkring 30 minutter, inden mandskabet kunne vende tilbage til stationen.

Brandvæsenet opfordrer samtidig til ekstra forsigtighed ved brug af ukrudtsbrændere, særligt i perioder med tørt vejr.

Bliv set med et sponsorspot! Kontakt os og hør om dine muligheder omkring sponsorat på DanmarkC TV

Bliv set i den bedste sendetid. Det er muligt at blive mediepartner på DanmarkC TV. Med et sponsorat/partnerskab kan du støtte udviklingen af lokale tv-programmer og DanmarkC TV kvitterer ved at placerer et “Præsenteres i samarbejde med” klip før, og efter den udsendelse du har ydet dit sponsorbidrag til.

Dermed er der altid et højt seertal på vores udsendelser. Vi rammer 792.000 borgere fra Horsens og ned til den dansk-tyske grænse, via både kabel-tv, iptv og æterbåret tv-signal og hele verden via vores online web-tv og de sociale medier. Læs mere